Gud afvejer handlingerne, og enhver som har været upålidelig i sin forvaltning, som ikke har rådet bod på de onder som det var i hans magt at afhjælpe, vil ikke værdsættes i himlens sale. De som er ligeglade med det det værdigt trængende mangler, vil regnes som upålidelige forvaltere, og vil registreres som Gud og menneskers fjender. Dem som misbruger de midler der er betroet dem, til at hjælpe dem der behøver deres hjælp, beviser at de ikke har nogen forbindelse med Kristus, fordi de ikke udviser Kristi ømhed mod dem, som er dårligere stillet end de selv. Som kristne skal vi over for verden vise Kristi karakter i livets anliggender. At være en kristen betyder at handle i Kristi sted, og vise Kristus frem. Vi skal ikke prøve at frigøre os for ansvar, som forbinder os med vore medmennesker. Gud har ikke sat os i en verden kun for at behage, ære og forherlige os selv. Karakteren af vor kristendom prøves af de mennesker omkring os som er afhængige, som er uvidende og hjælpeløse. Det er ikke rigtigt at sætte bygning efter bygning på steder, hvor der er masser af faciliteter, og forsømme marker som er nær ved og langt borte, hvor der er behov for at starte missionsvirksomheder op. I stedet for at lukke vore øjne og sanser for deres behov som ikke har noget, i stedet for at føje mere og mere til dem som allerede har rigeligt, så lad os se hvad der kan gøres for at hjælpe de farvede folks fattiges og forslåede pinsler. De som dynger muligheder efter muligheder op, hvor der allerede er gode faciliteter for dette, arbejder ikke på at styrke mennesker åndeligt, og fordi de forsømmer nødlidende arbejdsmarker vejes de på helligdommens vægtskåle og findes for lette. Herren har givet et overmådeligt lys når det gælder at sprede sandhedskendskab, og ingen retfærdiggøres ved at følge en selvisk vej. Dem som Gud har betroet meget, som har ansvar over de største rescursser for at gøre et godt arbejde for dem der behøver det, og som stadig undlader dette, har trukket sig selv fra deres eget kød, og har forsømt deres tjeneste for Guds indkøbte ejendom, for at kunne tilfredsstille deres egne tilbøjeligheder. Hvordan ser Gud på dem som har efterladt de fattige i deres armod, den uvidende i deres mørke og uvidenhed? Hvordan betragter Han dem som vil lade de fortabte forblive slaver under de omstændigheder som kunne ændres sådan at det giver lindring til den fortrykte? Gud kalder mænd til at blive bibelkristne, og repræsentere det eksempel de har fået af Kristus. Hvem kan fortælle hvad resultatet af et selvfornægende og korsbærende liv vil være? Evigheden vil åbenbare resultatet af at følge Jesus, og alle vil forbavses over den frugt som bliver udvist.