Dem som elsker Kristus vil gøre Kristi gerninger. De vil gå ud at opsøge og frelse de fortabte. De kan ikke undgå de foragtede, og vende sig bort fra den farvede race. De vil lære dem hvordan de skal læse og hvordan manuelt arbejde skal udføres, uddanne dem til at dyrke jorden og beherske fag af forskellige slags. De vil anstrenge sig udholdende for at udvikle folks evner. Bomuldsmarken vil ikke være den eneste ressource for de farvede folks levebrød. Tanken fremkomme for dem, at de har værdi for Gud, og at de værdsættes som Hans ejendom. Arbejdet udpeges til de mest trængende missionsvirksomheder. Det er bedst at de som er blevet berøvet deres tid og frarøvet deres uddannelse kan få det igen. Det er derfor at den amerikanske stat har fået en stor gæld. Som nation er vi gjort til forvaltere af hellig sandhed, og vi skal viderebringe Guds ords dyrebare kundskab til andre. Alle jordiske velsignelser er kommet til os på grund af den uendelige pris der er blevet betalt for vor skyld. Hvis det har kostet så stor en pris at genløse mennesket, så at han ikke skal gå fortabt, men få evigt liv, hvordan bør vi så ikke glæde os over at vi kan blive medarbejdere sammen med Kristus i at frelse dem som Han har givet Sit dyrebare liv for! Herren Jesus elsker dem som Han har gjort det største offer for. Han gav Sit meget dyrebare liv for at bringe liv og evigt liv til lys for alle som skulle tro. »Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.« Dem som tager imod Kristus er i samarbejde med Ham, og vil ikke gå fejl af deres livsarbejde. De vil give agt på de ord Jesus har sagt. De vil vejledes af Helligånden, og få mere og mere forstand på Guds kraft, og vil åbenbare den kærlighed og nåde som er åbenbaret i Kristi liv, imod dem som Han kommer i kontakt med.—The Review and Herald, 14. januar, 1896.