Those whom heaven recognizes as holy ones are the last to parade their own goodness. The apostle Peter became a faithful minister of Christ, and he was greatly honored with divine light and power; he had an active part in the upbuilding of Christ’s church; but Peter never forgot the fearful experience of his humiliation; his sin was forgiven; yet well he knew that for the weakness of character which had caused his fall only the grace of Christ could avail. He found in himself nothing in which to glory. {FLB 111.3}


Troen jeg lever af kapitel 106. 106.     Fra side 111 i den engelske udgave.tilbage

15. April -Kristi retfærdighed er nok

Dem som himlen anser for at være hellige er de sidste til at vise sig af deres egen godhed. Apostlen Peter blev en trofast tjener i Kristus, og han blev æret stort med guddommeligt lys og kraft; han havde aktiv del i opbyggelsen af Kristi menighed; men Peter glemte aldrig den frygtelige erfaring i hans ydmygelse; hans synd blev tilgivet; dog vidste han godt at den karaktersvaghed, som fik ham til at falde, kunne kun Kristi nåde afhjælpe.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.