The most important part of the daily ministration was the service performed in behalf of individuals. The repentant sinner brought his offering to the door of the tabernacle, and placing his hand upon the victim’s head, confessed his sins, thus in figure transferring them from himself to the innocent sacrifice. By his own hand the animal was then slain, and the blood was carried by the priest into the holy place and sprinkled before the veil, behind which was the ark containing the law that the sinner had transgressed. By this ceremony the sin was, through the blood, transferred in figure to the sanctuary. In some cases the blood was not taken into the holy place; but the flesh was then to be eaten by the priest.... Both ceremonies alike symbolized the transfer of the sin from the penitent to the sanctuary. {FLB 198.2}


Troen jeg lever af kapitel 193. 193.     Fra side 198 i den engelske udgave.tilbage

11. Juli -Kristus døde for hver enkelt

Den allervigtigste del i den daglige præstegerning var det som skete for de enkelte personers skyld. Den angrende synder bragte sit offer til tabernakeldøren, og satte sin hånd på ofrets hoved, bekendte sine synder, og derved billedligt overførte dem fra ham, til det uskyldige offer. Ved sin egen hånd blev dyret slagtet, blodet første præsten ind i det hellige og stænkede det foran forhænget, hvor arken var bagved, med den lov som synderen havde overtrådt. Ved denne ceremoni blev synden, gennem blodet, overført billedligt til helligdommen. I nogle tilfælde blev blodet ikke taget ind i det hellige; men kødet blev da spist af præsten. . . . . Begge ceremonier symboliserede på samme måde overførslen af synd fra den angrende til helligdommen.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.