In the typical service the high priest, having made the atonement for Israel, came forth and blessed the congregation. So Christ, at the close of His work as mediator, will appear, “without sin unto salvation,” to bless His waiting people with eternal life. As the priest, in removing the sins from the sanctuary, confessed them upon the head of the scapegoat, so Christ will place all these sins upon Satan, the originator and instigator of sin. The scapegoat, bearing the sins of Israel, was sent away “unto a land not inhabited;” so Satan, bearing the guilt of all the sins which he has caused God’s people to commit, will be for a thousand years confined to the earth, which will then be desolate, without inhabitant, and he will at last suffer the full penalty of sin in the fires that shall destroy all the wicked. {FLB 213.4}


Troen jeg lever af kapitel 208. 208.     Fra side 213 i den engelske udgave.tilbage

26. Juli -En forudgående dom

Under ypperstepræstens symbolske tjeneste, der gør forsoning for Israel, kommer han frem og velsigner forsamlingen. Ligeledes vil Kristus, ved slutningen af Sit arbejde, vise sig som mellemmand, ”uden synd til frelse,” for at velsigne Sit ventende folk med evigt liv. Idet præsten, fjerner synderne fra helligdommen, bekender dem på syndebukkens hoved, ligeledes vil Kristus lægge alle disse synder på Satan, syndens ophavmand og anstifter. Syndebukken der bærer Israels synder, blev sendt bort ”til det ubeboede land;” så Satan, bærer skylden for alle synder som han har fået Guds folk til at begå, vil i et tusinde år være bundet til jorden, som da vil være ubeboet, uden borgere, og til sidst vil han lide syndens fulde straf i den ild som skal udslette alle de onde.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.