That home [the home of our first parents], beautified by the hand of God Himself, was not a gorgeous palace. Men, in their pride, delight in magnificent and costly edifices, and glory in the works of their own hands; but God placed Adam in a garden. This was his dwelling. The blue heavens were its dome; the earth, with its delicate flowers and carpet of living green, was its floor; and the leafy branches of the goodly trees were its canopy. Its walls were hung with the most magnificent adornings—the handiwork of the great Master Artist. {FLB 250.2} | |
Troen jeg lever af kapitel 245. 245. Fra side 250 i den engelske udgave. | tilbage |
Det hjem (vore første forældres hjem) var ikke et strålende palads, men forskønnet af Guds egen hånd. Mennesker glæder sig i deres stolthed over storslåede og kostelige bygningsværker, og fryder sig over deres egne hænders værk; men Gud satte Adam i en have. Det var hans bolig. De blå himle var dens kuppel; jorden, med dens smukke blomster og levende græstæppe, var dens gulv; og bladklædte grene på de vældige træer var dens tronhimmel. Væggene var behængt med de fantastiske besmykkelser, den store Mesterkunstners håndværk. |