It was not long after the passing of the time in 1844 that my first vision was given me. I was visiting a dear sister in Christ, whose heart was knit with mine; five of us, all women, were kneeling quietly at the family altar. While we were praying, the power of God came upon me as I had never felt it before. I seemed to be surrounded with light, and to be rising higher and higher from the earth. I turned to look for the Advent people in the world, but could not find them, when a voice said to me: “Look again, and look a little higher.” At this I raised my eyes and saw a straight and narrow path, cast up high above the world. On this path the Advent people were traveling toward the city.... {FLB 294.2}


Troen jeg lever af kapitel 289. 289.     Fra side 294 i den engelske udgave.tilbage

15. Oktober -”Frygt ikke for jeg er med dig”

Der gik ikke lang tid efter 1844 at jeg fik mit første syn. Jeg besøgte en kær søster i Kristus, hvis hjerte var knyttet til mit; fem af os, alle kvinder, knælede stille ved familiealteret. Medens vi bad, kom Guds kraft over mig, som jeg aldrig havde mærket den før. Det var som om jeg blev omgivet af lys, og blev rejst højere og højere fra jorden. Jeg vendte mig for at se Adventfolket i verden, men kunne ikke finde dem, skønt en stemme sagde til mig: ”Se igen, og se lidt højere.” Her slog jeg mine øjne op og så en lige og smal sti, dannet højt over verden. På denne sti gik Adventfolket mod byen. . . .

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.