Before His presence, “all faces are turned into paleness;” upon the rejecters of God’s mercy falls the terror of eternal despair. “The heart melteth, and the knees smite together, ... and the faces of them all gather blackness.” Jeremiah 30:6; Nahum 2:10. The righteous cry with trembling, “Who shall be able to stand?” The angels’ song is hushed, and there is a period of awful silence. Then the voice of Jesus is heard, saying, “My grace is sufficient for you.” {FLB 349.4}

Overfor hans nærhed »blev alle ansigter blege«. Det evige falds rædsler falder over dem, der afviste Guds barmhjertighed. »Ængstede hjerter og vaklende knæ, alle med skælvende lænder og hede ansigter.« Jer. 30,6 Nah. 2,11 Den retfærdige råber skælvende: »Hvem vil kunne stå?« Englenes sang stilner af, og der kommer en pause i ærbødig tavshed. Så høres Jesu stemme sige: »Min nåde er dig nok.«