Every eye in that vast multitude is turned to behold the glory of the Son of God. With one voice the wicked hosts exclaim, “Blessed is He that cometh in the name of the Lord!” It is not love to Jesus that inspires this utterance. The force of truth urges the words from unwilling lips. As the wicked went into their graves, so they come forth, with the same enmity to Christ, and the same spirit of rebellion. They are to have no new probation, in which to remedy the defects of their past lives. Nothing would be gained by this. A lifetime of transgressions has not softened their hearts. A second probation, were it given them, would be occupied as was the first, in evading the requirements of God and exciting rebellion against Him. {FLB 355.3}


Troen jeg lever af kapitel 350. 350.     Fra side 355 i den engelske udgave.tilbage

15. December -Det nye Jerusalem stiger ned

Alle øjne i den store hær, retter sig mod beskuelsen af Guds Søns herlighed. Med een stemme udbryder de onde hære: »Velsignet er han der kommer I Herrens navn.« Det er ikke kærlighed til Jesus som får dem til at sige dette. Sandhedens kraft fremtvinger ordene fra uvillige læber. Da de onde gik i deres grave, kommer de således frem med den samme fjendskab mod Kristus, og med samme oprør i hjertet. De skal ikke have en ny prøvetid, hvor de kan dække manglerne fra deres tidligere liv. Intet vil kunne vindes fra dette. Overtrædelser i et helt liv har ikke blødgjorrt deres hjerter. Fik de en anden prøve, ville den blive som den første, at undgå Guds krav og gøre oprør mod Ham.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.