In the city of God “there shall be no night.” None will need or desire repose. There will be no weariness in doing the will of God and offering praise to His name. We shall ever feel the freshness of the morning, and shall ever be far from its close. “And they need no candle, neither light of the sun; for the Lord giveth them light.” Revelation 22:5. The light of the sun will be superseded by a radiance which is not painfully dazzling, yet which immeasurably surpasses the brightness of our noontide. The glory of God and the Lamb floods the Holy City with unfading light. The redeemed walk in the sunless glory of perpetual day. {FLB 363.4}

I Guds stad ”skal der ikke være nat.” Ingen har brug for eller ønsker at hvile. Der vil ikke komme træthed af at gøre Guds vilje og sende pris til Hans navn. Vi vil altid mærke morgnens friskhed, og vil altid være langt fra dens afslutning. ”Og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem.” Åb. 22,5 Solens stråler vil overflødiggøres af en stråleglans, som ikke er smertelig og blændende, og som dog ikke overgår skarpheden i vor middagssol. Guds og Lammets herlighed fylder den Hellige Stad med uudslukkelig lys. De forløste vandrer i den evige dags solløse herlighed.