Ingen må sætte sig til doms over Guds ord.
Både i menigheden og på missionsskolen (i Battle Creek) har man drøftet begrebet inspiration, og ufuldkomne mennesker har påtaget sig det ansvar at fortælle, at visse dele af skriften er inspireret, mens andre dele ikke er det. Det er blevet vist mig, at Herren ikke stod bag de artikler om inspiration som fornylig har stået i Review. (Der henvises til en artikelserie hvor forfatteren hævder at der var "forskellige grader" af inspiration. Se "The Review and Herald", 15> jan. 1884.) Det var heller ikke efter Guds vilje at det blev anbefalet eleverne ved vor skole, at læse disse artikler. Når mennesker vover at kritisere Guds ord, begiver de sig ind på hellig grund. Deres visdom er da dårskab. De burde hellere frygte og bæve. Gud har ikke kaldt nogen mennesker til at sætte sig selv op som dommer over Guds ord. Ingen har ret til at udvælge enkelte afsnit som inspirerede og så forkaste andre som ikke inspirerede. Vidnesbyrdene bliver behandlet på samme måde, men det er imod Guds vilje.