Gud anklager både prædikanter og menighederne for åndelig sløvhed, og siger: "Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken, og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se." (Åb 3,15-18) Dette er et kald fra Gud til åndelig vækkelse og reformation. Sker det ikke, vil de lunkne blive stadigt mere uacceptable for Herren, og til slut vil han ikke længere godkende dem som sine børn.