Døren åbnes for modstanderen
Sjælefjenden kan ikke læse menneskers tanker, men han er en skarp iagttager. Han lægger mærke til hvad de siger og gør og tilpasser sine fristelser til deres forhold som udsætter sig for dem. Hvis vi lagde vægt på at undgå både syndige tanker og følelser, og ikke gav udtryk for dem i ord og gerninger, ville Satan lade os være i fred. Da ville han ikke vide hvor han skulle sætte sine angreb ind. De kristne åbner ofte døren for sjælefjenden fordi de mangler selvbeherskelse. Bitter strid og splid som ville være en skam, selv for en verdslig forsamling, er ikke usædvanlig i menighederne. Årsagen er at man ikke forsøger at beherske sine ord og følelser. Der burde ikke siges et eneste ord som Satan kan drage fordel af. Så snart der opstår den mindste uenighed, bliver sagen lagt åbent frem for Satan, og han får anledning til at splitte og ødelægge menigheden. Enhver form for strid og uenighed betyder et stort tab. Personlige venner af de to modstandere støtter hver sin side, og kløften bliver stadig større. Et hjem som er i strid med sig selv, kan ikke bestå. Anklager drager med sig modanklager og øger modsætningerne. Satan og hans engle er travlt optaget med at sikre sig en høst af den sæd som er sået. De som ikke er kristne, er interesserede tilskuere til sådanne forhold og får en anledning til at spotte. "Se hvordan de kristne behandler hverandre. Hvis dette er kristendom, er den i hvert fald ikke noget for mig." Og de vil se på sig selv og deres mangel på religiøsitet med stor tilfredshed. Sådan bliver de grundfæstet i deres ugudelighed, og Satan triumferer.