Udvalgte budskaber bind 1 kapitel 16. 119.     Fra side 121 i den engelske udgave.tilbage

3. Del: Vækkelse og reformation
Behov for vækkelse

Sjælefjenden iværksætter sine listige bedrag for alle som ikke er indstillet på vanskeligheder og ikke er beskyttet ved stadig bøn og en levende tro. Som prædikanter og som kristne må vi forsøge at fjerne alle snublesten. Vi må fjerne alle hindringer. Lad os bekende al synd, og afstå fra den. Så vil vejen blive jævnet for Herren, til at komme ind iblandt os og give os af sin rige nåde. Verden, vor onde natur og djævelen må overvindes. Men vi kan ikke jævne vejen for ham ved at søge venskab med verden. Det er fjendskab mod Gud. Med hans hjælp kan vi begrænse den farlige indflydelse den har på os selv og andre. Hverken som enkeltpersoner eller som menigheder kan vi blive fri for fristelserne fra en ubarmhjertig fjende, men ved Jesu hjælp kan vi modstå dem. Et klart lys burde stråle ud over verden fra hvert eneste medlem af menigheden. Ingen skulle have grund til at sige: "Disse er ikke bedre end andre?" Det kan og må være en større forskel imellem menigheden og verden, en større modstand mod alt ondt, så ingen skal få anledning til at spotte. Vi kan ikke undgå kritik, for den vil komme. Men vi må være meget forsigtige så vi kun møder modstand for Jesu skyld, ikke på grund af synd eller dumhed fra vor side.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.