Udvalgte budskaber bind 1 kapitel 17. 130.     Fra side 133 i den engelske udgave.tilbage

Tag vare på den nye erfaring

Guds Ånd har åbenbaret for mig, hvilken fare de mennesker er i, som oplever velsignelsen, for derefter vil de måske møde hårde angreb fra sjælefjenden. Han vil gå løs på dem med sine fristelser for om muligt at tilintetgøre resultatet af Guds Ånds virksomhed. Han vil forsøge at forhindre sandheden, som Den Hellige Ånd har fremholdt, i at rense og helliggøre dem som har modtaget lyset fra himmelen og dermed forhindre at Kristus skal blive herliggjort i dem. Hvis lyset ikke bliver modtaget som noget helligt og hvis det ikke bliver efterlevet, kan en tid med stort åndeligt lys blive fulgt af en periode med tilsvarende åndeligt mørke. Hvis menneskene ikke sætter pris på det Gud har givet ved sin Ånd og benytter talenterne de har fået, vil det forsvinde for dem. De som vil opnå åndeligt kundskab, må stadig drikke af Guds kilde og frelsens brønd som han i sin nåde har åbnet for dem. De må aldrig forlade denne livgivende kilde, men med hjertet fyldt af taknemmelighed og kærlighed, fordi Gud har åbenbaret sin nåde og godhed for dem, må de stadig drikke af det levende vand.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.