Det er synd at forkaste beviserne
Jesus anklager byerne Korasin og Betsaida for at de forkastede fakta, som ville have overbevist dem om at have taget imod det. De skriftkloges og farisæernes synd bestod i at de nægtede at tro det de havde set. De beviser som skulle have styrket deres tro, blev forkastet og de hellige sandheder som de skulle have glædet sig over, blev regnet for værdiløse. Jeg er bange for at mange mennesker har tilladt fjenden at virke blandt dem, på samme måde, sådan at det gode fra Herren, den rige velsignelse han gav dem, er blevet set på som overspændthed og kun bygger på følelser. Hvis de holder fast på denne indstilling og Herren igen sender lys til sit folk, så vil de afvise det og sige: "Jeg følte det også sådan i 1893> og nogle som jeg havde tillid til, sagde at det var ekstase. "De som fik del i Guds riges nådegaver, men hævder at Den Hellige Ånds virksomhed bare var overspændthed og så forkaster Guds Ånds gerninger i fremtiden? Deres hjerter vil være lukket for Åndens stille stemme. De kan i den grad komme til at modsætte sig budskabet om Jesu kærlighed, så det ikke vil have nogen virkning på dem. Himmelens rige nåde kan blive givet og alligevel forkastes, i stedet for at blive modtaget med taknemmelighed. Med hjertet troede mennesker at de blev retfærdige for Gud og en tid bekendte de med munden frelsen. Men det sørgelige var at de ikke samarbejdede med sendebudene fra himmelen. De satte ikke pris på lyset og gjorde ikke det som var rigtigt.