Apostlen siger: "Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, så vi ikke glider bort fra det. For når selv det ord, der var talt ved engle, havde gyldighed og enhver overtrædelse og ulydighed fik sin velfortjente straf, hvordan skal vi da kunne gå fri, hvis vi lader hånt om en frelse så stor, at den fra først af blev forkyndt af Herren selv og senere stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham, alt imens Gud føjede sit vidnesbyrd til ved tegn og undere og mange slags mægtige gerninger og ved tildeling af Helligånden efter sin vilje". (Hebr 2,14).