Udvalgte budskaber bind 1 kapitel 23. 183.     Fra side 185 i den engelske udgave.tilbage

Fastsæt ikke tidspunktet

Jesus sagde: "Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud og ham, du har udsendt, Jesus Kristus". (Joh 17,3) Alt hvad der blev sagt og gjort, havde dette ene mål for øje: at befæste sandheden i deres sind så de kunne få evigt liv. Jesus kom ikke for at forskrække menneskene ved at forkynde at der skulle komme en tid med store hindringer, men han kom for at undervise og frelse det som var fortabt. Han kom ikke for at vække og tilfredsstille nysgerrigheden, for han vidste at dette kun ville skærpe appetitten på det mærkelige og fantastiske. Hans mål var at meddele kundskab som kunne sætte mennesker i stand til at vokse i åndelig styrke og gå frem på lydighedens og den sande helligheds vej. Han gav den undervisning som de behøvede for det daglige liv og åbenbarede sandheden som kunne bringes videre til andre i den samme situation. Han gav ikke menneskene nye åbenbaringer, men han åbnede deres sind for de sandheder som så længe havde været fordunklet på grund af de skriftlærde og præsternes falske lære. Jesus sørgede for at Guds ord kom tilbage til den betydning det havde da det blev givet til patriarker og profeter. Og efter at have givet sin dyrebare undervisning til menneskene, lovede han at sende Den Hellige Ånd som skulle minde dem om alt det han havde sagt.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.