Der findes ingen sikkerhed, hvile eller retfærdighed for den som overtræder Guds lov. Man kan ikke håbe på at stå uden skyld for Gud og have fred med ham på grund af Kristi forsoning, så længe man fortsætter med at leve i synd. Man må holde op med overtrædelserne og blive loyale og trofaste. Når synderne ser ind i det store moralske spejl, ser de deres karaktermangler. De ser sig selv sådan som de virkelig er, tilsølede, urene og fortabte. Men de ved at loven på ingen måde kan fjerne skylden og tilgive synderen. De må gå længere end dette. Loven er hyrden som leder dem til Kristus. De må se hen til Frelseren som bærer deres synd. Når Kristus bliver åbenbaret for dem på Golgatas kors og når han som døde under vægten af hele verdens synd, så viser Den Hellige Ånd dem hvordan Gud ser på alle dem der angrer deres synd. "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." (Joh 3,16)