Den Herre Jesus Kristus, Guds Søn, eksisterede fra evighed af, som en selvstændig person, men alligevel et med Faderen. Han var den herligste i himmelen, og han var englenes leder. Han modtog englenes tilbedelse som med rette tilkom ham. Det var ikke et gode han røvede fra Gud. Han siger: "Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig, som det første af sine værker dengang. Fra evighed er jeg dannet, fra begyndelsen, før jorden blev til. Jeg blev født før, strømmene var til, før der var vandrige kilder; da bjergene endnu ikke var sat ned, forud for højene blev jeg født, førend han skabte landjorden og markerne og de første støvkorn i verden. Da han grundfæstede himlen, var jeg allerede, da han lagde jordens flade fast på urdybet." (Ordsp. 8,22-27).