Hvilket syn dette må have været for himmelens indbyggere! Kristus, som ikke vidste af synd eller urenhed, tog vor natur i dens degenererede tilstand. Denne ydmyghed var større end faldne mennesker kan fatte. Gud blev åbenbaret som menneske. Han fornedrede sig. Dette emne fortjener i sandhed dyb og alvorlig eftertanke. Han var himmelens majestæt. Men selv om han fornedrede sig så dybt, gik ikke det mindste af hans værdighed og herlighed tabt. Han tog fattigdom og den dybeste fornedrelse blandt menneskene på sig. For vor skyld blev han fattig, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige. Han sagde: "Rævene har huler, og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget han kan hvile sit hoved på".