Kristus blev et med menneskeheden for at den skulle kunne blive et i ånd og liv med ham. I kraft af denne forening og i lydighed mod Guds ord, bliver hans liv deres liv. Han siger til den bodfærdige: "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør." (Joh 11,25). Kristus ser på døden som en søvn - en søvn i stilhed og mørke. Han taler om den som om den har lille betydning. "Enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed død," siger han (vers 26). Den der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden. (Joh 8,51). For den troende betyder døden kun lidt. Døden er blot en søvn. Gud skal ved Jesus føre de hensovende sammen med ham." (1Tess. 4,14).