Uvidenhed og selvtilfredshed går hånd i hånd. Guds lov er blevet givet for at regulere vore liv og dens principper favner vidt. Der findes ingen synd eller uret som ikke bliver fordømt af loven. Den store lovbog er sandhed og kun sandhed, for med usvigelig nøjagtighed skildrer den Satans bedrag og den ødelæggelse som rammer dem der slutter sig til ham. Satan hævder at han kunne give love som var bedre end Guds bud og forordninger og han blev fjernet fra himmelen. Han har gjort lignende forsøg på jorden. Hele tiden, efter sit fald, har han gået ind for at bedrage verden og lede menneskene ud i ødelæggelse, så han kunne hævne sig på Gud, fordi han blev besejret og fjernet fra himmelen. Han er utrætteligt optaget af at forsøge og sætte sig selv og sine påfund i Guds sted. Han har fanget verden i sin snare og selv mange af Guds folk er uvidende om hans påfund. De giver ham al den anledning han kan ønske sig for at kunne ødelægge mennesker. De viser ingen brændende iver efter at løfte Jesus højt op og råbe ud til mennesker, som er i færd med at gå fortabt: "Se, dér er Guds Lam, som bærer verdens synd." (Joh 1,29)