Fremgangen må aldrig sandse
Vi må aldrig slå os til ro og være tilfredse med vor tilstand, så vi stopper med at gøre fremgang og siger. "Jeg er frelst." Når man får sådanne tanker, er der ikke længere noget motiv for at våge, bede og alvorligt søge en dybere erfaring. En hellig gjort tunge vil aldrig sige noget sådan før Kristus kommer igen og vi kan gå ind gennem porten til Guds stad. Da vil vi med rette kunne prise Gud og Lammet for en evig frelse. Et svagt menneske må aldrig sige: "Jeg er frelst," for man kan ikke gøre noget for sin egen frelse. De som tager rustningen på sig, kan ikke rose sig af sejren. Først har de en kamp at kæmpe og en sejer at vinde. Den som holder ud indtil enden, bliver frelst. Herren siger: "Viger han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham." (Hebr 10,38) Hvis vi ikke går fremad fra sejer til sejer, vil vi trække os tilbage og gå fortabt. Vi må ikke bruge nogen menneskelig standard til at måle karakteren med. Vi har set nok af det menneskene kalder fuldkommenhed her nede. Guds hellige lov er det eneste som kan vise os om vi vandrer på hans vej eller ikke. Hvis vi er ulydige, er vor karakter ude at harmoni med Guds moralske leveregler og da er det en løgn når man siger: "Jeg er frelst." Ingen som lever i overtrædelse af Guds lov, er frelst, for den er grundlaget for hans styre i himmel og på jord.