Udvalgte budskaber bind 1 kapitel 50. 330.     Fra side 336 i den engelske udgave.tilbage

Kom, søg og find

Jesus siger: "Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre." (Joh 15,5). Kan vi tænke os en mere intim forbindelse end dette? Fibrene i grenen er identiske med dem som findes i træet. Tilgangen af liv, kraft og næring går uhindret og uden at standse, fra træet til grenene. Roden sender sin næring gennem grenene. Sådan er også den troendes forhold til Kristus, hvis han bliver i Kristus og får sin næring fra ham. Men denne åndelige forbindelse mellem Kristus og mennesket kan kun komme i stand ved udøvelsen af personlig tro. "Uden tro er det umuligt at behage ham." (Hebr 11,6). Det er troen som sætter os i forbindelse med himmelens kraft og giver os styrke i kampen mod mørkets magter. "Den sejr, som har overvundet verden, er vor tro." (1Joh 5,4). Troen gør Guds eksistens og nærværelse virkelig for os. Idet vi forsøger at gøre alt til hans ære, opdager vi mere og mere af skønheden i hans karakter og det vidunderlige ved hans nåde. Vi får åndelig styrke, for vi indånder himmelens atmosfære og forstår at med Gud ved vor højre hånd, skal vi ikke rokkes. Vi bliver løftet op over verden og ser ham som er den herligste blandt ti tusinder. Ved at betragte ham bliver vi forvandlet til at ligne ham og bære hans billede.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.