Udvalgte budskaber bind 1 kapitel 53. 344.     Fra side 347 i den engelske udgave.tilbage

Forvandlet ved tro og lydighed.

Da Adam faldt, blev der truffet forholdsregler for at redde ham. Når tiden kom, skulle Jesus, livets fyrste, komme til vor verden for at tage kampen op mod mørkets magter. I denne verden havde Satan anledning til at vise resultaterne af sine principper om frihed fra alt hvad der hedder lov. Kristus viste resultaterne af at leve efter retfærdighedens principper. Uden undtagelse levede han i lydighed mod Faderens bud. I overensstemmelse med sine onde principper plagede Satan, Guds Søn med hårde fristelser og førte ham til slut til retssalen for at få ham dømt til døden, selv om han var uskyldig. De onde magter leder menneskene til at praktisere den ondes principper. Kristus og Barabbas blev ført frem for folkemængden. Barabbas var en kendt røver og morder, Kristus var Guds Søn. Pilatus så på de to og troede at Jesus ville blive foretrukket. Hans ansigt viste så tydeligt at han var et ædelt menneske, intelligent og ren, den direkte modsætning til Barabbas' rå og brutale ansigt. Han spurgte. "Hvem af de to vil I have, at jeg skal løslade jer?" (Matt 27,21). Og den rasende folkemængde råbte: "Barabbas!" "Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Kristus? "De sagde alle: "Han skal korsfæstes!" Han spurgte: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte blot endnu højere:" Han skal korsfæstes. (Matt 27,22-23).

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.