Kristus led den stærkeste sult, og denne fristelse var hård. Men Han måtte begynde genløsningsarbejdet præcis der hvor undergangen begyndte. Adam faldt på appetitten, og Kristus måtte sejre her. Den kraft der hvilede over ham, kom direkte fra Faderen, og Han måtte ikke udøve den for sin egen skyld. I denne lange faste var der indvævet en styrke og kraft i Hans erfaring, som Gud alene kunne give. Han mødte og modstod fjenden med styrken i et "Så siger Herren." "Mennesket skal ikke leve af brød alene," sagde Han, "men af ethvert ord der udgår fra Guds mund" (vers 4).