Prædikanter som forkynder den nærværende sandhed vil samtykke i at det er nødvendigt med indflydelsen af Guds Ånd, for at overbevise om synd og sjæles omvendelse, og denne indflydelse vil følge det forkyndte Ord, men de mærker ikke dens betydning nok, til at få et dybt og praktisk kundskab til det samme. Knapheden på nåde og kraft fra sandhedens guddommelige indflydelse på deres hjerter, forhindrer dem i at se åndelige ting og fra at overbringe dens klare betydning til menigheden. Således går de forkrøblede rundt, formindsket i religiøs vækst, fordi de har en lovformelig religion i deres tjeneste. Guds kraft og nåde mærkes ikke som en levende, virkningsfuld nødvendighed, eller som et blivende princip.