Ikke desto mindre var der en tragisk tilbage gang i Guds sags fremme. Ellen White så dette og nævnte det af og til, normalt i tilfældige udtalelser. På intet tidspunkt tilkendegav eller erklærede hun dog ikke at de officielle kirkeledere forkastede det dyrebare budskab som kom frem ved generalkonferensen i 1888. Omtrent fire år efter den bemærkelsesværdige konferense, den 19. december, 1892, sagde hun dog i et brev henvendt til "De kære brødre til generalkonferensen", og erklærede hun triumferende: