Gud er ikke glad ved at Hans folk hænger mørke og dystre billeder op i erindringens lokale. Han vil have at enhver sjæl plukker roser, liljer og nelliker, og hænger de dyrebare løfter, fra hele Guds blomsterne have, op i erindringens lokale. Han vil have at vi skal bo i lokalet, med vore skarpe og klare sanser, tage løfterne ind i deres rige fylde, og tale om den glæde vi har for os her. Han vil have at vi skal leve i verden, dog ikke af den, vor hengivenhed må gribe fat i evige ting. Han vil at vi tager fat i de ting som Han har forberedt dem, der elsker ham. Dette vil tiltrække vore tanker, vække vort håb og vore forventninger, og styrke vore sjæle til at stå livets kampe og (164) prøvelser. Idet vi dvæler ved disse scener vil Herren opmuntre vor tro og tillid. Han vil trække forhænget til side og give os nogle glimt af de helliges arv.