Opførslen af nogle bekendende kristne mangler så megen venlighed og høflighed at deres gode er ondt at omtale. Deres oprigtighed kan ikke betvivles. Men oprigtighed vil ikke bøde på manglen af venlighed og høflighed. Disse behøver at indse, at forløsningsplanen er en barmhjertighedens plan, igangsat for at blødgøre (239) hvad der er hårdt og råt i menneskenaturen. De behøver at opelske den sjældne kristne høflighed, som gør mennesker venlige og betænksomme for alle. Den kristne skal være sympatisk, såvel som sand, medlidende, og beleven såvel som oprigtig og ærlig.