Kærlighed manifesteres i venlighed, høflighed, overbærenhed og langmodighed. Ansigtsudtrykket (240) ændres. Himlens fred åbenbares. Der ses en vanemæssig høflighed, mere end blot menneskelig kærlighed. Menneskene får del i guddommelighed. Kristus æres ved karakterudviklingen. Idet disse ændringer udvikles, bryder engle ud i henrykt sang, og Gud og Kristus glæder sig over sjæle der dannes efter guddommelig lighed.