Den inspirerede pen beskriver derved Guds kraft og majestæt: " Hvem har udmålt vandet i sin hule hånd, afgrænset himlen med udspændte fingre? Hvem har målt jordens støv i tønder, vejet bjergene på vægten og højene på vægtskåle? . . . . . Nej, folkene er som dråber i en spand, de regnes som støv på vægtskåle, de fjerne øer vejer kun som fnug; Libanon slår ikke til som brænde, og dets vildt slår ikke til som offerdyr. Alle folkene er som intet imod ham, de regnes som intethed og tomhed for ham. Med hvem vil I sammenligne Gud. . . . . . Det er ham, der troner over jordens flade, men alle dens beboere er som græshopper; han spænder himlen ud som et slør, breder den ud som et telt til at bo i." (Es. 40,12-22)