Nuvel, jeg lærer at denne gave er en helligelse som de modtog, som han har overdraget dem; og når vi søger Gud vil vi, hvis vi er syndere, indtil vi er omvendte; hvis vi er omvendte, så sender vi bøn op for helligelsens kraft til at leve et rent, og sundt liv. Dette sker ikke på et øjeblik; ikke "en gang helliget, altid helliget", det er ikke sandt. Men vi bør sende vore bønner så fast og alvorligt op, at vi modtager gaven. Det har den samme fysiologiske virkning på os - oh, vi ønsker blot at lovprise Jesus, og det gør os så elskelige og venlige. Men vi bemærker at disciplene ikke endnu var klar til at gå ud med den gave, til at udføre arbejdet for Mesteren. Han sagde at de skulle vente indtil de var beriget med kraft fra det høje. (365) Så sender vi vor bøn op og gør det rigtige i tro, og det som opmuntrer os til at gøre dette var kapitlet med titlen "Rystelsestiden" i "Budskaber til menigheden" - vi holdt fast i tro, til store dråber sveddråber kommer på vor pander. I troen på at den samme kraft som disciplene fik, var til os i dag, blev vi opmuntret til at holde ud.