Enkeltpersoner tager ansvaret. – Lad ikke nogen prale sig af noget, hverken i forskrift eller eksempel, for at vise at han trodser landets love. Bestem jer ikke for hvad personer i forskellige stater kan gøre, eller ikke gøre. Lad intet blive gjort for mindske den enkeltes ansvar. Over for deres Gud må de stå eller falde. Lad ingen føle det som deres opgave at udtale sig i vort eget folks påhør, eller i vore fjender, det vil vække deres kamplyst, og de tager jer på jeres ord og fortolker dem på en sådan måde at I er anklaget for at være oprørske for regeringen, for dette vil lukke adgangsdøren til folk. . . . .