For enogtyve år siden, da jeg blev efterladt efter min mands død, har jeg ikke haft den mindste tanke om at blive gift igen. Hvorfor? Ikke fordi Gud forbød det. Nej. Men for at stå alene, var det bedste for mig, så ingen skal lide med mig, i udførelsen af det arbejde Gud har betroet mig. Og ingen har ret til at påvirke mig på nogen måde, med hensyn til mit ansvar og mit arbejde, med at frembære mit (67) opmuntrende og irettesættende vidnesbyrd.