Vidunderlige Anledninger bliver upåagtet i vor Sabbatsskolevirksomhed. Lad Mænd og Kvinder med forskjellige Evner komme ind i Arbejdet og i Guds Frygt gjøre deres bedste for at frelse vore unge. Lad ikke dem, der udfører deres Hverv på en mekanisk Måde, fuldstændig tage Ledelsen af Skolen og danne den efter visse Former, efter bestemte Sædvaner og kvæle alt Liv i en Mangfoldighed af Forordninger. Det er nødvendigt at have Orden; men sammen med vore Regler og Forordninger behøver vi en hel Del mere åndelig Kundskab. Vi trænger til en livgivende Kraften varm Begejstring, en virkelig Livsstrøm, for at vore Skoler kan blive fyldt med en Luftning af sand Gudsfrygt og Renhed, for at der må ske virkelig åndelig Fremgang, for at Herrens Frygt må gjennemtrænge Skolen, og for at Formanden og Lederne ikke må lade sig nøje med en livløs Fastholden ved bestemte Former, men sætte ethvert Redskab i Virksomhed, så at Skolen kan blive den bedste og mest forædlende Skole i Verden. Dette bør være det Formål og den Opgave, som enhver Arbejder i Skolen har sat sig.