En virkelig Lærer vil få sine Tilhørere til at følge med. Hans Ord vil være få men alvorlige, og fordi de udgår fra Hjertet, vil de vidne om Sympati og om inderlig Kjærlighed til dyrebare Sjæle. Hans Uddannelse kan måske være begrænset, og han har måske kun ringe naturlige Evner, men Kjærlighed til Gjerningen og Villighed til at arbejde i Ydmyghed vil sætte ham i Stand til at vække en dyb Interesse både hos Lærere og Elever. De unges Hjerter vil drages til ham. Hans Arbejde vil ikke blot være en Formsag. Han har måske den Evne at kunne fremdrage dyrebare åndelige og intellektuelle Sandheder både hos Lærere og Elever, og medens han således lærer andre, vil han også selv lære. Eleverne bliver ikke betaget af den dybe Lærdom, han lægger for Dagen, og med enkle, ligefremme Ord omtaler de, hvilket Indtryk Lektien har gjort på dem. Følgen bliver en dyb og levende Interesse for Skolen. Ved Kristi Evangeliums Enfoldighed har han nået dem der, hvor de står. Deres Hjerter bliver blødgjort, og nu kan han danne dem efter sin Mesters Billede.