Et er sikkert: der er for lidt af Kjærligbedens Ånd iblandt Syvende-Dags Adventisterne, både i Menighedens og i Sabbatsskolens Virksomhed. Både Arbejdere og Elever sætter Målet for lavt. Alle trænger til mere Højsindethed; de trænger til ,at få højere og helligere Aspirationer, trænger til at indånde en renere Atmosfære. Fra vore Sabbatsskoler og Højskoler skal der udgå unge Mænd og Kvinder for at blive Missionærer i Guds Værk. De trænger den allerbedste undervisning og kristelige Opdragelse. Som Tillæg til deres Kundskab behøver de den Kraft, som kommer fra Gud, og som vil udruste dem til prøvende og ansvarsfulde Stillinger. Den intellektuelle og åndelige Vækst bør være ligeså udpræget som Udviklingen af de fysiske Kræfter. De unge bør indse Nødvendigheden af at være stærke og kompetente såvel intellektuelt som åndeligt. Mange undlader at erhverve sig denne Kraft, ikke fordi de mangler Evner, men fordi de ikke udviser Bestemthed og Flid i deres Stræben. De bør udnytte deres Anledninger til det yderste og være omhyggelige for at blive i Stand til at bære Byrden. og dele Ansvaret med de udslidte og overbebyrdede. Den vigtigoste af al Missionsgjerning er at oplære Arbejdere til at gå ud i Missionsmarkerne og forkynde Evangeliet for al skabningen.