Hvorledes man skal undervise.
Hvor vigtig er ikke den Undervisning, som man kan give Børnene og de unge ved at oplade Skriften med samme Ligefremhed, som Kristus gjorde! Lad Læreren efterlade alle sine vanskelige, højtflyvende Udtryk hjemme og kun anvende de enkleste Ord som de unge let kan formå. Men for at være en dygtig Lærer må man ikke alene undervise på en enkel Måde; man må også bringe Sympati og Kjærlighed med sig ind i Sabbatsskolen. Børnene vil erkjende disse Egenskaber og påvirkes deraf. Mænd og Kvinder er kun voksne Børn. Påvirkes vi ikke af Ord og Blik, der vidner om virkelig Sympati og Kjærlighed? Jesus, den guddommelige Lærer, forsikrede sine Disciple om sin Kjærlighed til dem. Han påtog sig ikke Menneskenaturen i nogen anden Hensigt end den at kunne vise Menneskene Guds Miskundhed, Kjærlighed og Godhed ved at tilvejebringe Frelse og Lykke for dem, han havde skabt. I denne Hensigt var det, at han døde. På samme Tid som han udtalte ,sin inderligste Medlidenhed, frydede han sig i Bevidstheden om, at han havde i Sinde at gjøre langt overflødigere", end .hvad de var i Stand til at bede om eller tænke på. I sin Gjerning til Menneskenes Velsignelse åbenbarede han daglig, hvor stor hans Ømhed og Kjærlighed var til den faldne Slægt. Hans Hjerte varen uudtømmelig Kilde af Medlidenhed, hvorfra det længselsfulde Hjerte kunde fyldes med Livets Vand. . - S.S.W., April 1889.