Formændene og Lærerne i vore Sabbatsskoler må være omvendte, befriede for deres vanemæssige Ufølsomhed. Sandhedens dyrebare Lærdomme må ikke fremholdes på en slap, livløs Måde; ved dagligt Samfund med Herren og ved at modtage klare Stråler fra Retfærdighedens Sol må de nævnte Funktionærer erholde livgivende Kraft som en Hjælp i deres Bestræbelser for at vinde Sjæle for Kristus. De må stadig have Sindet fæstet ved Kristus, for at deres Tanker og Indskydelser kan være af åndelig Art, og for at deres Fremgangsmåde og Metode i Undervisningen kan være undergivet den Helligånds Ledelse. Den Helligånd i dens højeste Åbenbarelse for Menneskene må sætte dem i Stand til at gjøre Brug af deres Ypperste Evner, idet Gud virker i dem både at ville og at udrette eller sit eget Velbehag. . . .