Lærerne i Sabbatsskolen behøver at vandre for Gud i Forsigtighed og Bøn. De må virke som dem, der skal aflægge Regnskab. De ,har fået en Anledning til at vinde Sjæle for Kristus, og jo længere de unge fortsætter i Ubodfærdighed, desto mere stadfæstede bliver de i deres Modstand mod Guds Ånd. Efterhånden som Årene går, vil de efter al Sandsynlighed blive mindre modtagelige for det guddommelige, mindre påvirkelige af Kristendommens Indflydelse. Satan arbejder hver Dag for at binde dem i deres ulydige Vaner og i deres Ubodfærdighed, og der er mindre Sandsynlighed for, at de bliver Kristne. Og hvilket Regnskab vil ligegyldige Lærere til sidst måtte aflægge? Hvorfor binder moralsk Frygtsomhed Lærerens Sjæl og gjør ham uvillig til at gjøre de passende Bestræbelser for at omvende dyrebare Sjæle iblandt Børn og unge Mennesker? Hvorfor ikke lade den Helligånd omgive Sjælen med en Atmosfære, der vil fordrive moralsk Mørke og bringe himmelsk Lys til andre?