Efter at Jesus havde virket to dage blandt smaritanerne, forlod han dem for at fortsætte sin rejse til Galilæa. Han opholdt sig ikke i Nazaret, hvor han havde tilbragt sin barndom og ungdom. De havde modtaget ham så ugunstig i synagogen, da han forkyndte, at han var Messias, at han besluttede at opsøge en mere frugtbar arbejdsmark, at tale for øre, som ville lytte, og hjerter, som ville tage imod hans budskab. Han erklærede for sine disciple, at en profet ikke er æret i sit eget fædreland. Disse ord fremstiller den naturlige uvilje, som mange folk har med hensyn til at erkende, at noget beundringsværdigt og underfuldt kan findes hos en, som har levet ganske ligefrem iblandt dem, og som de har været nøje bekendte med hans barndom af. På samme tid kan disse personer blive helt henrykte over påstande, som fremførtes af fremmede og eventyrere.