Jesu gerning bragte ham atter til Kapernaum. Da det rygtes, at Jesus opholdt sig i Peters hus, forsamledes mænd, kvinder og børn fra alle kanter for at høre den underfulde lærer. Der var i omegnen en mand, som var lam og aldeles hjælpeløs, og hans sygdom var ulægelig. Men hans venner og slægtninge havde hørt om Jesu kærlige undervisning og havde været vidne til underfulde mirakler; de så, at han ikke viste nogen bort, men at endog de arme spedalske kom til ham og blev helbredte, og de begyndte at håbe, at også den lamme kunne få hjælp, hvis han kunne få Jesu opmærksomhed. |