Genløsningen: Eller Kristi lære, den salvede kapitel 8. 87.     Fra side 87 i den engelske udgave.tilbage

Kristus i synagogen

Jesus samtale med disciplene, hvori de fik meget dyrebar undervisning, blev afbrudt af dem, som søgte efter ham. Da folket begyndte at samles omkring dem og bragte sine syge og elendige til ham, gik han ind i synagogen. Medens han lærte der, kom mange af dem, som havde forladt ham på den anden side af søen, til synagogen og blev forbavsede over at se Jesus og hans disciple der, da de vidste, at der ikke var nogen båd, hvori han kunne sætte over til den anden side. De begyndte at spørge, hvorledes og når han var kommet over søen. de forundrede sig, da disciplene fortalte dem, hvad der var sket om natten, om stormens raseri, og hvorledes de flere timer forgæves roede mod den stærke vind, hvorledes Kristus åbenbarede sig for dem, idet han gik på vandet, deres frygt, som derved opvaktes, hans trøstefulde ord, hændelsen med Peter og følgen deraf, samt hvorledes stormen pludselig ophørte, og båden straks var ved land. Alle disse ting blev nøjagtig fremstillede for den forbavsede skare, som ofte afbrød fortællingen med udråb af forundring.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.