Da man spurgte Jesus "er du Guds Søn?" vidste han, at det ville bringe ham døden at svare bekræftende; men dersom han nægtede det, så ville det blive en plet på hans karakter. Der var tid til at tale og tid til at tie. Han havde ikke talt, før man henvendte direkte til ham. Da han underviste sine disciple, havde han sagt: "Derfor, enhver, som kendes ved mig overfor menneskene, ham vil også jeg kendes ved overfor min Fader, som er i Himlene." Da Jesus blev spurgt, nægtede han ikke, at han var i samfund med Gud. I dette alvorsfulde øjeblik blev hans karakter angrebet, og han måtte forsvare den. Ved denne lejlighed efterlod han et eksempel for menneskene, som de må følge under lignende omstændigheder. Han ville lære dem, at de ikke skulle fornægte troen for at undgå lidelse og død.