Trods den Forfølgelse, de hellige matte lide, fremstod der dog levende Vidner for Guds Sandhed alle vegne. Herrens Engle udførte den Gjerning, der blev den anbetroet. De søgte efter paa de mørkeste Steder og valgte ud af Mørket saadanne Mænd, som var ærlige og retskafne. Disse var alle omtaagede af Vildfarelser, og dog kalde Herren dem, ligesom han kaldte Saulus, til udvalgte Redskaber til at frembære hans Sandhed og opløfte Røsten imod hans Folks Synder. Guds Engle virkede paa Martin Luthers, Melanchtons og andres Hjerter paa forskjellige Steder og opvakte hos dem en Længsel efter Guds Ord levende Vidnesbyrd. Fjenden var kommen som en Flod, og Banneret maatte oprettes imod ham. Luther var den, som blev udkaaret til at trodse Stormen, til at modstaa den faldne Kirkes Vrede og styrke de faa Sjæle, som blev sin hellige Bekjendelse tro. Han var stedse bange for, at han skulde fortørne Gud. Han søgte Naade hos Gud ved sine egne Gjerninger, men følte sig ikke tilfreds, indtil et Lysglimt fra Himlen bortjagede Mørket fra hans Sind, og han kom til at stole paa Kristi Blods Fortjeneste, ikke paa sine egne Gjerninger. Han kunde da søge Gud for sig selv, ikke gjennem Paver eller Skriftfædre, men alene gjennem Kristus.