Jeg saa, at de hellige forlod Byerne og Smaastæderne, sluttede sig sammen i Selskaber og boede paa de mest enlige Steder. Engle skaffede dem Føde og Vand, medens de ugudelige paa samme Tid led Hunger og Tørst. Da saa jeg, at Verdens fremragende Mænd raadførte sig med hverandre, og at Satan og hans Engle var travlt beskjæftigede omkring dem. Derefter saa jeg, at Eksemplarer af en vis Skrivelse blev uddelte i forskjellige Dele af Landet. Denne Skrivelse forordnede, at hvis de hellige ikke fralagde sig sin ejendommelige Lære og helligholdt den første Dag i Ugen i Stedet for Sabbaten, da skulde folk have Lov til efter een vis Tid at slaa dem ihjel. Men de hellige var rolige og uforstyrrede i denne Prøvens Tid; thi de stolede paa Gud og holdt sig til hans Løfte, at han vilde gjøre en Udvej for dem. Paa nogle Steder opstod de ugudelige imod de hellige for at dræbe dem, før Tiden, da Befalingen skulde udføres, var kommen; Men Engle der viste sig som Krigsmænd, stred for dem: Satan vilde ødelægge den Højestes hellige; Men Jesus bød sine Engle at vaage over dem. Herren vilde blive æret for Hedningernes Øjne ved at indtræde i Pagt med dem, som havde holdt hans Lov; og Jesus vilde blive æret ved at forvandle de trofaste Sjæle, som så længe havde ventet paa ham, uden at de skulde smage Døden. |