Efter kære venners opfordring har jeg samtykket i at give en kort skildring af mine erfaringer og syner i håb om, at den vil kunne opmuntre og styrke de ydmyge, tillidsfulde Guds børn. I elleve års alderen blev jeg omvendt, og tolv år gammel blev jeg døbt og sluttede mig til metodistsamfundet. Da jeg var tretten år gammel hørte jeg William Miller holde sin anden række foredrag i Portland, Maine. Jeg indså da, at jeg ikke var helliggjort, ikke beredt til at møde Jesus; og da der blev rettet en henstilling til menighedsmedlemmer og syndere om at komme frem til forbøn, greb jeg den første anledning, for jeg vidste, at der måtte udføres et stort værk for mig, før jeg var skikket til at indgå i himlen. Min sjæl tørstede efter fri og fuld frelse, men jeg vidste ikke, hvorledes den kunne opnås.