Budskaber til menigheden kapitel 44. 229.     Fra side 190 i den engelske udgave.tilbage

Kristi himmelfart

Hele himlen ventede på den sejrstime, da Jesus skulle fare op til sin fader. Engle kom for at modtage ærens konge og ledsage ham i triumftog til himlen. Da Jesus havde velsignet sine disciple, skiltes han fra dem og blev tagen op. Og idet han førte an på vejen opad, efterfulgtes han af den mængde fanger, der blev oprejst ved hans opstandelse. En skare af den himmelske hær ledsagede ham, medens en utallig engleskare i himlen ventede på hans ankomst. Da de steg op til den hellige stad, råbte de engle, der ledsagede Jesus: "Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, at ærens konge kan drage ind!" Englene i staden råbte henrykt: "Hvo er den ærens konge?" De engle, som ledsagede ham, svarede jublende: "Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i krig. Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, at ærens konge kan drage ind!" Atter spurgte de ventende engle: "Hvo er han, den ærens konge?" Og det ledsagende englefølge svarede med melodisk røst: "Herren, hærskarers Herre, han er ærens konge!" Og det himmelske følge drog ind i Guds stad. Nu omringede de himmelske hærskarer deres majestætiske hersker, bøjede sig for ham i den dybeste hyldest og lagde deres skinnende kroner ned for hans fødder. Derpå slog de deres guldharper an, og i yndige, melodiske toner fyldte de hele himlen med herlig musik og sang til lammet, som blev slagtet, men som lever igen i højhed og herlighed.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.